...

olsentoursberlin@gmail.com

+49 1766 107 4792

olsentoursberlin@gmail.com

+49 1766 107 4792

5-dags programforslag til skoler og studieture – inkl. transport og måltider

Når jeg planlægger studieture til Berlin i samarbejde med skoler, lægger jeg vægt på at finde den rigtige balance mellem fagligt indhold, logistik og elevoplevelse. Derfor har jeg samlet to fleksible gennemprøvede programtyper jeg gerne tager udgangspunkt i:

  • Allround Historiske Berlin
  • Alternative Berlin

De to programmer, som I kan se her i opslaget, giver hver deres indgang til byen – men vigtigst af alt:
De er bygget op, så de fungerer i virkeligheden – ikke kun på papiret.

Har man særlige ønsker om skolebesøg, eller andre former for besøg af insitutioner som fx. den danske ambassade i Berlin kan dette sagtens flettes ind.


🏛️ #1 – Allround Historiske Berlin – det fagligt stærke program

Dette program er oplagt til jer, der ønsker et solidt historisk fundament med fokus på:

  • Berlinmuren og DDR
  • Nazityskland og Holocaust
  • Centrale historiske steder i byen

Sådan fungerer programmet i praksis:

Dag 1: Transport og ankomst
En lang rejsedag, hvor det vigtigste er en rolig landing.

Har man egen bus og kommer afsted fra tidlig morgen kan man godt arrangere en tur til KZ lejren Sachsenhausen om eftermiddagen – det ligger en halv time udenfor Berlin på vej ind nordvest fra, så hvis man ønsker at besøge lejren, så kan man spare et par timers rejsen tur ind og ud af byen, ved at tage det på vejen.


👉 Aften: Let aktivitet (gåtur, fælles spisning) – ikke for ambitiøst.

Dag 2: Berlinmuren + DDR

På dag ét foreslår jeg at man udnytte de friske hoveder og ben til at dykke ned i det faglige indhold som Berlin i særklasse kan levere. Nogle skoler bruger meget tid den første dag til at gå rundt på må og få forsøge at få lidt overblik og kører de unge lidt trætte. Hvorfor ikke begynde at forstå byens mest oplagte historie omkring Berlinmuren, så eleverne med det samme for lidt forståelse for hvorfor byen har så forskellige karaktaristika i øst og vest.

  • Bernauer Straße (perfekt som start) – intet andet sted måler sig med mindesmærket for Berlinmuren på Bernauer Strasse, hvis man vil påbegynde sin forståelse af Berlinmuren og dens opdeling.
  • Eftermiddag: Stasi-fængsel eller DDR-museum (Jeg anbefaler et kortere guidet besøg og så mulighed for lettere aktiviteter som shopping eller udforsk midtbyen på egen hånd enten som afbræk midt på dagen eller efter et museum besøg efter frokost)

👉 Her begynder eleverne at forstå delingen – og det giver kontekst til resten af turen, da man løber ind i Berlinmuren mange steder.

Dag 3: Overblik over byen (cykel/byvandring)

Min anbefaling er altid at afveksle imellem dybere faglige indhold og fokus på at udforske byen på lidt mere afslappet manér. En guidet cykeltur igennem Berlin er perfekt til en aktivitet som kan være lidt mere afslappet end at gå på mueum. Faktisk er det næsten altid højdepunktet for de fleste skoler jeg møder i Berlin. (de unge er vilde med det)

  • Guidet tur gennem centrale Berlin – enten med tema som det alternative Berlin bag facaden, inde i østberlin, eller også en mulighed for at se de store seværdigheder som Reichstag, Brandenburger Tor, Museumsøen, Check point Charlie og få overblik over for disse steder ligger i forhold til hinanden. Cykelturen giver mere overblik end du får ved brug af gåben og offentlig transport.
  • Her kan man så få samlet trådene fra dag 2, og hvis jeg er jeres guide kan vi åbne nye emner op som enten Berlin under Nazisterne eller fra før krigen.
  • Om eftermiddagen, vil jeg stadig holde fokus på at eleverne skal have en dag, hvor der er fokus på at have de sjovt sammen. Anbefalingerne kan være så forskelligartet, som beachvolley, strandbesøg (hvis vejret tillader), Graffiworkshop, Fernsehturm (tv tårnet), el. lign.

👉 Cykeltur er ofte et højdepunkt, fordi eleverne får sat geografi på historien og det er bare en fantastisk oplevelse at cykle i gennem denne metropol.

Dag 4: Variation og perspektiv

Den sidste store dag, hvor jeg kan anbefale at få nye vinkler og dybere perspektiv på byen. Dette kan gøres på mange måder.

  • Man kan vitterligt tage ned i undergrunden og lærer om beskyttelsesbunkere under krigen, eller tunnelgravere under Berlinmuren/ Hvis ikke man har været det på dag 1. kan man lære om Holocaust ved KZ Sachsenhausen eller inde i byen på det jødiske museum / eller besøge politiske institutioner som Reichstag hvor man også kan kommme op i den legendriske kupel og se Bundestag oppefra.
  • Eftermiddag: Man bliver hurtigt træt på sidste dagen, så jeg anbefaler et afslappet besøg om eftermiddagen til fx. ZOO eller en bådtur på Spree.

👉 Fagligt stof om morgenen – lettere program bagefter.

Dag 5: East Side Gallery + hjemrejse

Alt efter kravene på afrejsedagen for rejsetidspunkt kan man lave et kort stop på sidstedagen.

  • Ved East Side Gallery kan man få en god afslutning på murens visuelle historie ved dette originale stykke Berlinmur med malerier fra 117 kunsterne fra 1990 efter murens fald. Det passer find med en rolig gåtur.
  • God overgang til hjemrejse

Hvor kan man justere?

Dette program er stærkt – men bør ofte tilpasses jeres situation:

  • Sachsenhausen kan rykkes til en hel dag (giver mere ro)
  • Rigsdagsbesøg kræver booking i god tid
  • Mere elevtid kan indlægges dag 3 eller 4
  • Cykelture kan gå i mange retninger i Berlin iht. gruppens interesser, fx. det alternative Berlin i Kreuzberg og Friedrichshain

💡 Min erfaring:
Det er ikke nødvendigt at presse både Holocaust og Stasi ind på to dage – det bliver ofte for meget.


🎨 #2 – Det Alternative Berlin – engagement, variation og moderne kultur

Dette program rammer ofte rigtig godt, hvis man vil:

  • Aktivere og engagere eleverne mere – kan fungere rigtig godt for teenagere i 17-19 års alderen, hvor nye perspektiver på ungdomskultur blomstrer.
  • Skabe variation, så det ikke kun er klassiske temaer som Berlinmur, Det Tredie Rige og Holocaust som dominere. (det kan også være lidt for hårdt for nogle klasser)
  • Opleve det moderne Berlin og ikke kun det Berlin mange måske allerede har set før, omkring de store seværdigheder (Reichstag, Brandenburger Tor, Holocaust Mindesmærket etc.)

Sådan kan det fungerer:

Dag 1: Teufelsberg + ankomst

  • Igen, hvis der er tid så kan man kommende fra vest besøge den gamle forfaldne amerikanske radarstation ved Teufelsberg, som idag huser ungdoms og graffikultur.
  • Fed start med noget anderledes, som elever nok slet ikke forventer.
  • Giver energi og nysgerrighed

Dag 2: Street art og Kreuzberg

  • Man kan starte dagen ved East Side Gallery, hvor man både kan afdække lidt historien om Berlinmuren, men næsten vigtigere at få indsigt i, hvordan muren blev et af verdens største lærreder i 1980erne for graffi og modstand til systemet og hvordan det har udviklet sig til Berlins moderne scene. Det moderne kan man så gå over Oberbaubrücke og udforske i Kreuzberg – Jeg oplever at elever syntes det er mega fedt at de skal udforske en spændende og levende bydel med alles dens modsætninger og energi.
  • Her kan man fx. selv arrangere og flette Elevopgaver / fotosafari / graffiti bingo (hvor man fx. skal lede efter graffi i hold og se hvem der kan finde flest) ind i programmet.
  • Hvis man gerne vil have assistance til at arrangere sådan en hel morgen kan jeg nemt hoppe på opgaven.

  • Om eftermiddagen kan man vælge at gå all in og have en Graffiti workshop i et af de gamle industriområder, hvor de unge kan få endnu større mulighed for at være aktive.

👉 Her bliver eleverne aktive – og det skaber engagement.

Dag 3: Alternativ cykeltur + fremtidsmuseum

  • Uanset hvilket program, så anbefales en cykeltur næsten altid. Med et alternativt tema kan vi udforske både Friedrichshain & Kreuzberg noget mere. På cykel kommer man nemt langt omkring og man kan fx. kontrasterne fra DDR promonade arkitekturen ved Karl-Marx-Allee og over til det vilde vesten omkring Görlitzer Park.
  • Om eftermiddagen kan man så fx. besøge fremtidsmuseet “Futurium”, som igen giver helt nye perspektiver og ofte overrasker især unge mennesker iht. hvad de havde forventet af deres studietur.
  • Er eleverne gamle nok kan man vælge at forkæle dem og besøge roof top baren “Klunkerkranich” i Neuköln omkring solnedgang og både får lidt at spise og drikke. Det bliver ikke meget mere Berlin cool den her.

👉 Perfekt balance mellem at være aktiv og se alternative side.

Dag 4: Undergrunden + afslapning

  • Igen foreslår jeg “Berliner Unterwelten”, da det passer godt ind i temaet om at “gøre og se noget andet”. Her får eleverne så lidt mulighed for at dykke lidt ned i noget historiske, men fra et nyt perspektiv nede under jorden.
  • Nu er eleverne trætte og jeg anbefaler hygge med Volleyball, en af de fine søstrande, eller mere uformelt bare en tur forbi Tempelhofer Feld (den gamle lufthavn), hvor man kan nye de åbne vider på græsplænen, spille lidt “capture the flag”, eller give eleverne en foto-challenge.
  • Har man ikke tidligere være uden om aften, kan jeg varmt anbefale enten de fantastiske og farvelige liveshows ved Friedrichspalast (de har særlige priser for skolegrupper), eller en open air kino, hvis det skal være lidt mere budgetvenligt. (kan dog kun anbefales, hvis det ikke er for koldt om aftenen)

Dag 5: afslutning ved Bernauer Straße

👉 På sidstedagen, hvis man vil et stærkt indspark fra morgenstunden inden det går hjem af (1-2 timer) kunne programmet med fordel slutte med lidt historisk tyngde – efter flere dage med variation.

Mindesmærket for Berlinmuren ved Bernauer strasse er det bedste eksempel, som kan gøres kort og godt – måske har man endda bussen pakket og klar til at kører hjemad direkte derfra, da man kan parkere bussen her.

Man kan både besøge mindesmærket med guide, eller forbedrede eleverne hjemmefra med opgaver eller deres egne indlæg for hinanden.


Hvor kan man justere?

  • Tilføj mere klassisk historie, hvis man synes der skal være lidt af hvert (fx Holocaust eller Rigsdagen)
  • Skift Futurium ud med noget mere historisk
  • Udvide sidste dag ved Bernauer Straße med mere tid og fordybelse eller flyt det til en anden dag, hvis det er for stramt.

💡 Dette program er ideelt til lidt vildere grupper eller klasser, der har brug for mere variation eller interessere sig særligt for alternativ ungdomskultur – som Berlin måske er verdensmester i.


🚇 Transport og struktur – nøglen til at begge programmer fungerer

Uanset hvilket program man vælger, er det her afgørende:

  • Begræns transporttid mellem aktiviteter – jeg oplever mange skoler som undervurdere, hvor stor Berlin er og at man nemt kan bruge en time til at rejse rundt i Berlin – så spændende er Ubahn heller ikke.
    • i mine programmar tænker jeg derfor altid over at man så vidt muligt holder sig til en bydel per dag (også helst et større tema per dag)
  • Planlæg pauser (reelt!) – nu har jeg ikke skrevet det ind her, men afsæt 1½-2 timer her og der til at de unge kan få frirum (afhængig af deres alder skal man selvsagt vurdere, hvor det skal være og hvor meget frihed de har – men Berlin er altså ikke farlig, bare stor og for nogle lidt uoverskuelig)
  • Brug cykel/byvandring til at skabe overblik, det giver en god fornemmelse af byen. Derudover, så prøv at undgå at unge mennesker skal gå vitterligt over alt, da de bliver meget trætte.

👉 Begge programmer ovenfor er netop bygget op med dette i mente.


🥪 Måltider – det skjulte fundament

Noget af det, der tydeligst afgør om en dag lykkes: (mine tips)

  • Lange frokostpauser = gladere elever. Overvej, om de ikke bare skal have et madbudget, og få frit slag i Berlin Mall eller i Kreuzberg eller lign. Jeg har set mange madpakker smidt ud, så jeg ville overveje at lave være med at booke dem fra jeres hostel (det ser billigt ud på papiret, men hvis ikke de vil spise det, så der det jo spildt og nu skal man så finde noget andet i sidste øjeblik istedet for at have tænkt over det på forhånd).
  • Fleksibilitet i mindre grupper. Det er selvfølgelig ikke gavnligt sende 100+ elever ind i noget som helst sted, med mindre alt er forudplanlagt og maden vitterligt står klar ude i køkkenet til når man ankommer. Generelt er de fleste elever ikke så vilde med de tyske rettet (Schnitzel) som den ældre generation af danskere.
    • Opdelt i små grupper kan man langt bedre udnytte hvad Berlun er kendt for – forskelligartet mad fra hele verden i relativt høj kvalitet til en relativ god pris.
    • Selvfølgelig er der nogen der vil lede efter Berlins bedste Döner Kebab, men der er også en stærk vietnamisks køkkenkultur, eller høj kvalitet af fx. Thai, Koreansk, Italiensk og fra mellemøster.
  • Aftensmad planlagt simpelt – kan oftest gøres nemt på et hostel – hvis i vil ud så overvej om stedet i booket har stor nok kapacitet og rutine med at håndere store grupper.

👉 I begge programmer er der bevidst lagt luft ind midt på dagen.


⚖️ Hvad skal I vælge?

Det korte svar:

  • Vælg Allround Historiske Berlin hvis faglighed og struktur er vigtigst
  • Vælg Alternative Berlin hvis engagement og variation er vigtigst

De fleste grupper ender faktisk med en kombination af begge, dog med udgangspunkt i en af de to.


Vil I have et program der passer præcis til jer?

De her programmer er lavet ud fra års erfaring – men ingen klasser er ens.

Jeg hjælper gerne med at:

  • Tilpasse programmet til jeres fag og niveau
  • Optimere transport og tidsplan
  • Kombinere guidede ture med egen tid

Skriv til mig via olsentoursberlin.com – så laver jeg et forslag, der fungerer i praksis for netop jeres gruppe.

Bestil nu Bestil nu Seraphinite AcceleratorOptimized by Seraphinite Accelerator
Turns on site high speed to be attractive for people and search engines.