...

olsentoursberlin@gmail.com

+49 1766 107 4792

olsentoursberlin@gmail.com

+49 1766 107 4792

Julemarked Berlin 2024: En insiders Guide

Julen nærmer sig i Berlin, og byen forvandles til en fest af lys, dufte og julehygge. Berlin har et stort udvalg af julemarkeder, som hver især byder på noget unikt – fra traditionelt håndværk og kunst til gløgg, underholdning og familieaktiviteter. Hjemme hos os, her i Prenzlauer Berg, har vi nu børn i en alder, der gør julen til noget ganske særligt, så familien er i år meget begejstret for at julemarkederne igen snart åbnes her i Berlin. 

Her er min guide til nogle af de mest populære julemarkeder fordelt på Berlins distrikter. Mange Julemarkeder åbner d. 25. November, men Vinterverdenen ved Potsdamer Platz åbner i år allerede d. 1. November. Markedet ved Kaiser-Wilhelm-Gedächtnis-Kirche lukker sågar først igen efter nytår d. 5. Januar. Vær dog opmærksom på at nogle få af markederne kun er åbent én enkelt dag eller en weekend. 

Midtbyen (Mitte)

  1. Julemarked ved Bebelplatz (Gendarmenmarkt)
    Berlin’s måske flotteste julemarked er igen i år flyttet fra det smukke Gendarmenmarkt tæt på til det historiske Bebelplatz mellem operaen og det gamle kongelige bibliotek, hvor besøgende kan opleve kunsthåndværk på de overdådige markedsboder, mens børnene bliver begejstret af det store juletræ på midten af pladsen.
    • Hvornår: 25. november – 31. december 2024, åbent kl. 12-22, fre/lør kl. 12-23
    • Adresse: Bebelplatz, 10117 Berlin
    • Entré: 2 Euro
  1. Julemarked og Winterwelt ved Potsdamer Platz
    Kendt for sin 12 meter høje og 70 meter lange slædebane, som er et hit blandt besøgende. Dette julemarked er mere fokuseret på sport og sjov end på gamle traditioner. Måske bedst for børn af en vis alder samt evt. barnlige sjæle.
    • Hvornår: 1. november 2024 – 1. januar 2025, , åbent kl. 10-22
    • Adresse: Potsdamer Platz, 10785 Berlin
    • Entré: Gratis
  1. Julemarked ved det Røde Rådhus
    Se julelysene fra oven på det store Pariserhjul eller send børnene afsted på skøjtebanen rundt om Neptunspringvandet. Hvis man skal have lidt jule-action blandet med traditionelle boder, så er dette marked en god mulighed, da det også er meget centralt ved Alexanderplatz banegård. Ellers er det måske ikke det allermest hyggelige marked i Berlin.
    • Hvornår: 25. november – 30. december 2024, åbent kl.  12-22, fre/lør kl. 12-23
    • Adresse: Rathausstraße 15, 10178 Berlin
    • Entré: Gratis

Charlottenburg-Wilmersdorf

  1. Julemarked ved Kaiser-Wilhelm-Gedächtnis-Kirche
    Dette marked ved Breitscheidplatz, omkring den legendariske og oplyste krikeruin, er kendt for sin julemand, der dagligt deler gaver ud. Børnene kan nyde et karrusel og et børne-pariserhjul, og markedet er åbent selv efter jul. Kom og oplev et vaske ægte jule eventyrland på et af de mest velbesøgte julemarkeder i Berlin.
    • Hvornår: 24. november 2024 – 5. januar 2025, åbent kl.  11 – 21(22 fre/lør)
    • Adresse: Kurfürstendamm 237, 10789 Berlin
    • Entré: Gratis
  1. Julemarked ved Schloss Charlottenburg
    Her bliver det historiske Charlottenburg-slot oplyst af farverige julelys. Markedet tilbyder en hyggelig atmosfære med specielle julegaver, gløgg og aktiviteter for hele familien, heriblandt live musik og børnekarrusellen.
    • Hvornår: 25. november – 29. december 2024, åbent kl.  13 – 22
    • Adresse: Spandauer Damm 20, 14059 Berlin
    • Entré: Gratis

Prenzlauer Berg

  1. Advents-Økomarked ved Kollwitzplatz
    Fokus på økologi med bæredygtige og fair produkter som juledekorationer og tekstiler. Markedet ligger i hjertet af et af Berlins mest hyggelige nabolag med cafeer, restauranter og boutiques op og ned langs Kollwitzstrasse.
    • Hvornår: Hver søndag i advent, åbent kl. 12-19
    • Adresse: Kollwitzplatz 1, 10435 Berlin
    • Entré: Gratis
  1. Lucia Julemarked ved Kulturbrauerei
    Et nordisk inspireret julemarked midt i det gamle bryggeri fra d. 19 århundrede, med Glögi, elgpølser og spil og lege for børn og voksne. Kom og få varmen i deres sauna. Bare rolig, tøjet beholdes på. Dette er en klassiker blandt Berlins Julemarkeder og er velbesøgt af de lokale.
    • Hvornår: 25. november – 22. december 2024, åbent hverdage kl. 15-22, weekend 13-22.
    • Adresse: Schönhauser Allee 36, 10435 Berlin
    • Entré: Gratis

Neukölln

  1. Julemarked på herregården ved Schloss Britz
    Et nordisk juleeventyr med akrobater og en spektakulær ildshow venter de besøgende på dette lidt afsides og autentiske julemarked, man absolut ikke må gå glip af.
    • Hvornår: Alle adventsweekender fra 29. november til 22. december 2024, åbent fre kl. 14-21, lør/søn 11-21.
    • Adresse: Alt-Britz 73, 12359 Berlin
    • Entré: 5 Euro, reduceret 2 Euro
  1. Alt-Rixdorfer Julemarked
    Kendt for sin historiske stemning og velgørende organisationer, der driver boderne. Der er også lidt hekseri til børnene og en julemand, der kommer på besøg. En lidt mere folkelig og lokal stemning kan man finde her.
    • Hvornår: 6. – 8. december 2024, åbent fre kl. 17-21, lør 14-21.
    • Adresse: Richardplatz 28, 12055 Berlin
    • Entré: Gratis

Friedrichshain-Kreuzberg

  1. Norsk Julebasar i Kreuzberg
    Et norsk inspireret hyggeligt julemarked med nordisk mad og aktiviteter for børn, herunder grillede marshmallows og højtlæsning.
    • Hvornår: 7. december 2024, åbent kl. 12-19
    • Adresse: Wartenburgstraße 7, 10963 Berlin
    • Entré: Gratis
  1. Historisk Julemarked på RAW-Gelände
    Dette middelalderlige julemarked har håndværk, underholdning og varme drikke som mjød. Kom med og se hvordan det alternative RAW-Gelände udfolder sig som julemarked.
    • Hvornår: 14. november – 22. december 2024, åbent kl.  15-22, 12-22 i weekenden
    • Adresse: Revaler Straße 99, 10245 Berlin
    • Entré: 3 Euro

Skulle i få lyst til en guidet vandretur på dansk, rundt i det centrale og julebeklædte Berlin så kontakt mig endelig – jeg laver jer gerne en historisk rundvisning, vi kan blande det med lidt julestemning eller jeg kan vise jer rundt på de bedste julemarkeder og fortælle om Berlin imens. Bare skriv mig jeres ønsker, hvem og hvor mange i er, og jeg kommer straks tilbage med et forslag og tilbud. 

Seraphinite AcceleratorOptimized by Seraphinite Accelerator
Turns on site high speed to be attractive for people and search engines.